Papir Honeycomb emballage?

Papir honeycomb er fremtidens emballage ! – stærk, let og miljøvenlig.

Papir honeycomb emballage er papirbaseret emballage, der er særligt egnet som stødabsorberende og fikserende emballage til transport. Ofte erstatter vores emballage EPS (Ekspanderet Polystyren – som oftest er oliebaseret), eller foamboards, idet papir baserede løsninger generelt er mere miljøvenlige.

Papirs honeycomb er baseret på naturprodukter – og er dermed biologisk nedbrydelig. Ydermere er papir honeycom plader genanvendelige (papir kan genbruges) og de er komprimerbare, idet der er luft-hulrum i pladerne (bicellestrukturen). Dette gør at de typisk kan komprimeres op til 75% – hvilket yderligere sparer plads og ressourcer når det skal bortskaffe.

 

Plader lavet af papir honeycomb består af en kerne (core) med bicellestruktur, deraf navnet honeycomb, med papir pålagt på begge sider. Kernen med bicellestruktur gør at pladen får en særlig høj kompressionsstyrke og krængningsstabilitet. Det er altså en meget stærk og let plade – med særlig kompressionsstyrke og krængningsstabilitet
– modsat fx bølgepap – som jo også er papirsbaseret.

Ofte laver vi løsninger hvor en papkasse (af bølgepap) danner den ydre ramme, mens vores løsninger i papirs honeycomb beskytter emnet inde i kassen. Enten som en enkel ”filler”, alstå en tyk plade som udfylder hulrum og tager en del af stødet ved slag mod kassens ydre.

Vi kan også lave en mere kundetilpasset løsning, hvor vi med brug af stanseværktøjer særligt har lavet en designet løsning der netop fikserer og stødabsorberer det pågældende emne i papkassen.

 

Mere information: På dette link – kan du se flere eksempler på emballage baseret på papir honeycomb.

 

Du kan og se og læse mere på www.honeycomb-cellpack.com